Hundepension & kattepension nær København

Velrenommeret og god katte- og hundepension

Lille Aagaard hunde–, katte-, og kæledyrspension er en særdeles velrenommeret og god dyrepension, der med godkendelse fra offentlig myndighed, har eksisteret siden maj 1985. Lille Aagaard har i dag plads til 30 hunde samt 17 katte.

Hundene bor i store lyse bokse, alene eller med en legekammerat. Hundene luftes flere gange dagligt i egne løbegårde. Kattene har egen isoleret og ventileret bygning og der er hele året en passende temperatur hos såvel hunde som hos katte. Alle dyrene bliver fodret med sundt og godt foder.

Skal du på ferie i længere perioder eller blot nogle dage, kan vi tilbyde at passe godt på din hund, kat eller kæledyr imens. Det er naturligvis en tillidssag at bringe sit kæledyr i en pension, derfor kan vi tilbyde dig gode og betryggende forhold, stor erfaring og megen kontakt med dit kæledyr. Et ophold i pensionen skal være en rar og behagelig oplevelse for dit kæledyr, så det ikke er ked af at komme igen.

Du er naturligvis velkommen til at besøge pensionen, inden du beslutter om dit kæledyr skal i pension hos os. Vi beder dig dog om at respektere åbningstiden af hensyn til roen og rytmen hos dyrene. Vor åbningstider er, hverdage Mandag – Fredag 9 – 10 og 16 – 17, Lørdag 9 – 10 og Søn- og helligdage 16 – 17.

Ved aflevering af din hund skal hunden altid have halsbånd/kæde forsynet med hundetegn. Du må naturligvis gerne medbringe hundekurv, eller tæppe.

En tæve i løbetid skaber altid uro hos hanhundene. Husk derfor at fortælle os om din hund er i løbetid, så vi kan tage de nødvendige forholdsregler. Ligeledes bedes du undgå den store afskedsscene, det vil blot gøre hunden/katten urolig og usikker, du skal bare sige farvel på en stille og rolig måde og overlade dyret til os. Vi skal nok sørge for den har det godt, så du kan nyde din ferie i tiltro til dette.

For din og dyrets sikkerhed skal alle hunde og katte skal være vaccineret indenfor de sidste 12 mdr. Vaccinationsattest skal forevises ved indlevering. I tilfælde af at din hund, kat eller kæledyret bliver syg under opholdet, vil vi forsøge at kontakte dig. Skønner vi det nødvendigt vil vi kontakte en dyrlæge, og en evt. regning fra dyrlæge betales af ejer.

Vi anbefaler endvidere at dyret har fået en forebyggende loppe-kur inden opholdet.

Vi har en fast dyrlæge tilknyttet vor pension.

Din hund skal være ansvarsforsikret og vi gør opmærksom på, at hunden, katten eller kæledyret til enhver tid er indleveret på ejerens regning og risiko.

Se vores kontrolrapport på Findhundesmiley her.

Reserver en plads til din hund eller kat

Ved at klikke dig videre nedenfor har du mulighed for at reservere plads til dit ene- eller flere kæledyr. Udfyld formularen inde på siden og send din reservation til os. Vi ser frem til din henvendelse.